Ian Jørgensen tager kampen op mod spillere fra hele verden for at forsvare sin rank i Hearthstone, som er en del af den nye sportsform som forgår over computeren.
Af Jeppe Lystlund
E-sporten er en sport i vækst. Den nye populære sport har ramt Danmark og flere og flere danske hold er begyndt at deltage i den spændene sport. E-Sport er en sportsgren der foregår foran computeren. Sporten finder sted over internettet eller over LAN.
Inden for E-Sport er der sket en eksplosiv udvikling og det er en sportsgren der på verdensplan er blevet meget populær for den yngre generation. Der er kommet flere danske organisationer til, som arrangerer store turneringer inden for diverse computerspil - også kendt som "Lan - events". Det er events hvor deltagerne dyster mod hinanden i computerspil. De dygtigste udøvere har mulighed for at vinde store præmier, som oftest er gaming-gear eller penge.
I Danmark er den største E-Sport-turnering "Copenhagen games" hvor førstepladsen inden for fx det online kortspil Hearthstone får 5000kr, og vinderne af spillet CS:GO får 104.469,10 kr. E-sporten har de sidste par år udviklet sig meget og turneringerne har vokset sig større. Det hænger sammen med at der kommer flere og flere sponsorer, der investerer store beløb i diverse e-sport projekter.
Ian Jørgensen er en af de danske spillere som har viet sit liv til e-sporten. Han er en ung mand på 18 år som går på HTX i Randers.
Ian Jørgensen er et talent indenfor Hearthstone. Han satte sin karriere i gang på sin uddannelse hvor han vandt årets HTX Lan i Hearthstone. Ian Jørgensen vandt turneringen, selvom han brugte det, han selv kalder et out-dated deck, som de andre nemt burde have kunne slået. Et deck er den samling af kort som man har til rådighed i kampen mod andre spillere og deres kort. Men han spillede det gamle deck med skills og destruerede modstanderne så han endte på en suveræn førsteplads.
Sidenhen har han været top 100 legend og overvejet en karriere indenfor e-sport. At være top 100 legend betyder at man er på top 100 rank listen. Det koster meget af Ian Jørgensens fritid at holde sig i "form" til sporten. Han bruger ca. 3-4 timer om dagen på at spille Hearthstone, men indtil videre kan han stadig sagtens følge med i skolen og holde sig i kontakt med vennerne. Faktisk spiller han meget med og mod sine venner, når han øver sig.
Ian Jørgensen er et sandt talent inden for E-sport i Danmark og ser frem til mange flere dyster i Hearthstone og flere Lan-events eller turneringer han kan vinde.
Ian Jørgensen eksplodere e-sport verdenen med syge skills
Tager de sociale medier over, når man er ude at rejse?
De sociale medier fylder mere og mere i det senmoderne samfund.
Efter gymnasiet rejser mange studenter ud i den store verden for at få en
oplevelse for livet. Men ødelægger de sociale medier en del af oplevelsen?
Af Johanne Boje
De sociale medier spiller en stor rolle og måske endda for stor en rolle på visse tidspunkter. Man tjekker Facebook og Instagram dagligt, for at se hvad ens venner laver. Backpackere og andre rejsende poster billeder fra deres rejser, både mens de er af sted men også efter rejsen. Man tager ud i verden for at opleve nye ting, men man har stadig en stor kontakt til dem derhjemme, fordi de sociale medier fylder så meget. Når man har forbindelse til nettet, kan man kontakte dem derhjemme over enten Facetime, Skype eller lignende sociale medier.
Rådgivningsvirksomheden Epinion har lavet en undersøgelse for Expedia, som viser, at hver anden dansker poster billeder på de sociale medier fra deres ferie. 4’geren Thomas rejste rundt i Asien i 3 måneder, efter han var blevet student, og brugte flittigt de sociale medier til at vise, hvad han
brugte tiden på. Ifølge 4’geren Thomas er grunden til brugen af de sociale medier under rejsen flere
forskellige ting: ”Man vil gerne vise sine venner, at man er kommet videre efter gymnasiet og fortælle, hvor godt man har det. Der er også en vis prestige i at rejse, og derfor vil man også gerne fortælle om alle de oplevelser, man har”. En undersøgelse fra Phocus og Facebook viser, at 20 procent af de rejsende vælger deres rejsemål ud fra de sociale medier. Dette kan hænge sammen med, at man bliver inspireret af andres billeder.
Koh Pi Pi øgruppen i det sydlige Thailand, som var et af de steder Thomas besøgte.
Flødeguiden – Sådan hæver du dit gennemsnit op til årskarakteren
Det er et velkendt fænomen, at visse elever har nemt ved at score en god karakter trods deres tvivlsomme arbejdsindsats. For nogen kommer det naturligt, men for os der ikke er søde velproportionerede blondiner, er situationen ikke helt så enkel. Jeg har sat mig for at lære, teste og nu fortælle om disse små hverdagstricks, der vil booste dine karakterer.
-Af Asbjørn Kvist Christensen
Lærere er også mennesker, og selvom de er uddannede til at undervise dig og bedømme din viden, så er det ikke en let sag for dem at vurdere din karakter. Alle har vist prøvet at få en uretfærdig karakter, enten højere eller lavere end man selv føler, man har gjort sig fortjent til. Men hvad hvis man kunne vende dette til sin egen fordel, hver gang karakteren uddeles?
For at kunne forstå hvor svært det er at uddele karakterer, og hvordan man som elev kan påvirke resultatet, skal man tage fat på de undersøgelser, der sammenligner verbal kommunikation med nonverbal kommunikation. Altså det man siger i timerne, sat op mod det kropssprog man udstråler.
Amy Cuddy, social psykolog og professor på Harvard University, fremlagde i år 2013 dybdegående forskning angående kommunikation. Resultaterne bekræfter at brugen af det rigtige kropssprog og den rigtige udstråling, i høj grad kan påvirke både andres opfattelse af dig og din opfattelse af dig selv.
Graf af resultaterne fra Amy Cuddy's kommunikationsforskning.
Undersøgelser viser at 65 % af kommunikationen, der foregår imellem to mennesker, er nonverbal kommunikation.
Eftersom læren i høj grad vurderer din karakter ud fra jeres kommunikation, så er det vigtigt, at du bruger det rigtige kropssprog i undervisningen. Men hvilke deciderede tricks er der så tale om? Jeg satte mig ned med en yderst erfaren 3.g’er og udarbejdede en opsummerende liste:
Klæd dig pænt – Selvom læren bør have en objektiv holdning til din tøjstil, giver det alligevel et nøk opad rangstien, hvis du klæder dig rimelig anstændigt. Man forventer jo normalt, at en fyr i pæn skjorte har noget fornuftigere at sige end en i slidte joggingbukser og en beskidt T-shirt.
Nik når læren har øjenkontakt med dig – Hvis du er lidt opmærksom på, hvor læren kigger hen, kan du hurtigt give et anerkendende nik, når I får øjenkontakt. Det udstråler, at du har forstået emnet, selvom du måske sad og blundede lidt.
Undersøg emnet – Hvis du på forhånd læser en smule op på emnet, kan du sandsynligvis sige noget outstanding i forhold til de andre i klassen. Læren vil lægge mærke til dig og få det indtryk, at du har en bred almen viden.
Perspektivér – Er klassediskussionen ved at dø ud, så smid en god perspektivering. Hvis du kan perspektivere emnet, så viser det læren, at du kan arbejde på forskellige taksonomiske niveauer, og at du har fuld forståelse for emnet.
Gør det godt i starten af året – Det kan være hårdt at holde dampen oppe hele året, men det er langt bedre at tage en slapper sidst på året frem for i starten. Hvis du giver den en skalle fra starten af, får lærerne hurtigt et indtryk af, at du er ambitiøs og målrettet. De vil derfor overse, hvis du sidder lidt tilbagelænet resten af året.
Charme, charme, charme- Det ældste og bedste råd i karakteruddelingens historie er uden tvivl at være charmerende. Alle nyder et smil og en humoristisk kommentar. Derfor handler det bare om at skrue charmen op på fuld volume.
Redaktør for sport of fritid: Andreas Myrdhen
Når klokken slår 10:15 hver onsdag formiddag, står den næste halvanden time på studieværksted.
For mit eget vedkommende er studieværkstedet ikke et studieværksted for mig. For mig er studieværkstedet en fritime, hvor den som regel står på fis og ballade. Nogen tager studieværkstedet seriøst, andre tager det mindre seriøst.
På Paderups hjemmeside står der at man kan bruge studieværkstedet på gruppearbejde, lektier og de næste afleveringer. Dette sker meget sjældent for drengene i vores klasse. De eneste gange det er sket, er når vi har haft afleveringer for til samme dag, fremlæggelse eller noget gruppearbejde til de kommende dage. Ind i mellem kan det dog forekomme at der bliver lavet nogle lektier til næste time. Lektionen bruges for det meste på noget sport, en tur ned i hallen hvor vi får spillet noget basketball eller en omgang røv. Det er måske ikke så smart, da man kan lave lektierne i studietimen, i stedet for hjemme efter skole. Så sparer du tid og fravælger hyggen. Der træder den kendte talemåde ”Man skal yde, før man kan nyde” i kræft. Man skal prioritere skolen først, og studieværkstedet burde bruges laves på lektier, men det tiltrækker mere at spille bold. Efter vi har spillet bold, bliver det ofte til en tur over i Kvickly, hvor vi næsten altid falder over et lækkert tilbud. Så ryger vi i fælden og bruger en masse penge på det. Så går turen tilbage til skolen, og vi nyder vores mad. Når klokken slår 12:20 er vi klar til time, og vi er næsten altid musestille. Så kan vi se tilbage på studieværkstedet og se at den igen er blevet brugt dårligt, og vi ikke har fået lavet nogle lektier. Selvom vi har brugt en masse energi i fritimen, er vi veloplagte og friske til timen efter.
Sport & Livstil
Det er svært at være stilet med et budget på 1.300 kroner. Men det er der råd for, i hvert fald hvis man spørger vinkenderen Jan Ehrenreich. Han har udvalgt tre gode rødvine til ’’en overkommelig pris’’ nærmere bestemt, skulle han holde sig indenfor et budget på 50 kroner pr. flaske.
Med sit kendskab til vine, især dem fra Sydamerika mente han at han sagtens kan komme med mange gode eksempler, men han måtte erkende at unge har det sværere end han lige i første omgang regnede med.
Han udtaler at: ’’prisen er ikke en indikator for vinens kvalitet, snarere for vingårdens ry, man kan lige så let finde en god fin til 45 kroner som en dårlig til 130’’. Efter at have afleveret denne korte opsang kom han med nogle kvalificerede bud, og forklarede om hvilke situationer de skal bruges i. Listen er som følger:
Castillero Del Diablo: Devil’s collection, rødvin, Chile/2012 Pris: 50 kroner.
En god kraftig vin, der er specielt god til rødt kød eller lignende der virkelig smager igennem. Men til forskel fra andre kraftige vine, kan den sagtens drikkes uden mad til. Chile er kendt for deres billige vine, og ligesom med spansk, undervurderes de generelt. Derfor er det et rigtig godt sted at kigge efter gode, billige vine. Samlet set 5/6.
Negroamaro Primitivo Salento,
rødvin, Italien/2013 Pris: 45 kroner.
En meget (læs: MEGET) kraftig vin, der smager igennem. Den bliver anvendt til rødt, grillet eller stærkt krydret kød. Den er tappet i det nordlige Italien med samme ’’Barolo’’ metode (soltørring af druerne, før de presses) Den forstærker smagen i maden, derfor falmer den desværre også lidt hurtigt alene, og mange vil vurdere den for kraftig til deres smag. 3/6
Indomita, rosévin, Chile/2013 Pris: 44 kroner. En mild vin der er rigtig god til desserter eller forretter, med en betydelig sødere smag sammenlignet med konkurrenterne. Samtidig har den også et langt bredere smagsspektrum i forhold til serveringstemperaturen. En virkelig god vin til noget, men alene virker den hurtigt kedelig. Samlet 4/6.
Alle tre vine er på 13,5 % hvilket er meget højt for vin, da gærcellerne i vin dør ved 14 %. Derudover kan de tre vine meget passende anvendes i forlængelse af hinanden hvis man får gæster til en treretters menu.
Af Sebatian Mertz.
SU venlig vin
Unge mænd besat af træning udvikler farlig lidelse
Musklerne kan ikke blive store nok, og tankerne kredser konstant omkring træning, kost og muskler. Unge mænd udvikler en ekstrem form for megareksi, og problemet er særligt stigende.
Af: Mette Busch
Der opleves et nyt felt indenfor styrketræning i Danmark og det er efterhånden blevet et meget kendt fænomen i det danske samfund. Det enorme fokus på træning kan føre til besættelse af at opnå den ideelle krop. Unge mænd starter oftest styrketræning i perioden 15-26 år.
Megareksi er en lidelse, hvorpå man ønsker at forstørre kroppen samtidig med at bibeholde et slankt udseende.
En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at omkring tre procent af alle unge mænd i Danmark anslås for at lide af megareksitrangen.
Lidelsen megareksi er kendetegnet ved et altoverskyggende fokus på musklerne. Lidelsen rammer hovedsageligt mænd og oftest unge mænd, hvor de som følge af lidelsen udvikler et sygeligt forhold til træning.
Ofte søger man efter opmærksomhed og anerkendelse. Efterfølgende begynder nogle megarektikere at dope sig med anabolske steroider, som pumper musklerne op, så de bliver ”mega”.
Thomas Sand Skadhede, som er idrætslærer på Paderup Gymnasium, oplever ikke megareksi på gymnasiet, men han ser en del elever, som træner meget, hvor enkelte kan mistænkes for megareksi.
Han understrenger dog, at absolut ingen mennesker burde tage steroider, da det kan være ekstremt farligt, og døden kan være en konsekvens af anabolske steroider.
Mange går rundt med sygdommene uden at vide det. De betragter sig ikke selv som syge. Tværtimod tror megarektikerne, at de er sunde, fordi de går så meget op i deres kost, og dyrker masser af motion.
Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke er samfundets øgede fokus på sundhed og motion, der er årsagen til megareksi. Det skyldes typisk lavt selvværd, eller hvis personen har oplevet traumer igennem livet.
