Af Katrine Vendelbo Nielsen, chefredaktør

 

Fuld fart frem! Jo hurtigere, jo bedre. Sådan er ungdommens hverdag blevet, og vi har noget så travlt med hele tiden at blive bedre. Innovation er et af tidens vigtigste nøgleord - vi skal lære nye ting, udvikle gamle og finde på nye idéer.

Det er helt naturligt og sådan set også ganske fint, at vi alle sammen skal være den bedste udgave af os selv - men er det ikke lidt som om, at vi ikke engang stiller os tilfreds med det længere? Hvad nu hvis det var okay ikke at ligge i den absolut bedste ende af karakterskalaen? Hvad nu hvis det var okay ikke at være den bedste til alt? Det er trods alt naturligt, at det faglige niveau varierer fra individ til individ, men alligevel gælder det bare om at komme hurtigst muligt gennem uddannelsessystemet. Kravene bliver sværere og sværere at leve op til, fordi vi har så meget fokus på konkurrence - både med andre lande, men efterhånden også indbyrdes. Jeg kan godt undre mig over, om der overhovedet er tid til fordybelse, når alting skal ske i sådan en forbandet fart. Og hvad med erfaring? Et sabbatår efter gymnasiet er okay, men så snart vi snakker om to, rynker de kloge mennesker inde i Folketinget brynene, og tre er helt udelukket. Måske vi i stedet for altid at kigge fremad og fokusere på det, der ligger forude, en gang i mellem skulle kigge tilbage eller måske slet ikke kigge. Det kunne også være, at vi skulle kigge opad? Eller ned. Dét er i hvert fald nytænkende, og det, har jeg efterhånden forstået, er åbenbart noget så vigtigt.

Misforstå mig ikke – fokus på udvikling er væsentligt for, at vi som mennesker kan forbedre os. Men tag nu bare for én gangs skyld en dyb indånding, læn dig tilbage, og luk øjnene et kort øjeblik. Jeg lover dig, at vi nok skal nå det hele. Du er den bedste udgave af dig, jeg er den bedste udgave af mig, og det er helt okay.