Nyheder
I nyhedsredaktionen på Apolloposten vægter vi relevante nyheder højt. Vi stræber efter at bringe nyheder, der vedrører studerende og lærere på Paderup Gymnasium samt beboere i Randers og omegn. Det er vigtigt for os, at vores læsere bliver informeret om de vigtigste historier og begivenheder, der finder sted både på Paderup Gymnasium og i Randers.
Et emne, der har bekymret mange kommende studenter, er studenterkørsel. Det har derfor været vigtigt for os at undersøge historien, da den er relevant for alle kommende studenter på Paderup Gymnasium samt de, der nu står uden studenterkørsel. Med de nye EU-regler om køre- og hviletid er det blevet sværere at følge den gamle tradition med den obligatoriske druktur på ladet af en veteranbil. Flere studenter har fået aflyst deres studenterkørsel, og andre frygter for, at det måske vil ramme dem i fremtiden. På Facebook har over 10.000 liket siden ”Bevar studenterkørsel”, og med den enorme støtte fra de studerende omkring den gamle tradition fra, er det selvfølgelig vigtigt for os som redaktion at bringe historien her på Apolloposten.
Innovation er et emne, der er vigtigt for Paderup Gymnasium og også for os som nyhedsredaktion. Vores gymnasium er på vej frem, og derfor er Visionsdagens resultater en yderst relevant nyhed for studerende såvel som lærere på gymnasiet. Paderup Gymnasium er et gymnasium, der innovativt prøver at se fremad og udvikle nye idéer. Gennem initiativer som Visionsdag har eleverne og lærerne fået mulighed for at sætte deres eget præg på fremtidens Paderup Gymnasium. Det har været vigtigt for os at finde ud af, hvor skolen vil bevæge sig hen i fremtiden, så vi kan holde de studerende opdaterede med de nye tiltag.
Af Anna Lomholt Madsen
Paderup Gymnasium får Danmarks mest populære studieretning
Efter sommerferien byder Paderup Gymnasium på hele tre nye studieretninger.
De samfundsfaglige linjer er kendt for at trække mange nye pader til gymnasiet, og især den nye linje, der hedder: Engelsk (A) - Samfundsfag (B) - Matematik (B), skulle efter sigende være en af de mest populære.
Foto: Kathrine Frandsen
Danmarks mest populære studieretning kommer til Paderup Gymnasium: “Mig bekendt er det den mest populære studieretning i hele Danmark. De har den
oppe på Statsskolen, og så tænkte jeg: ‘So ein Ding muss wir auch haben,” sagde Allan Friis Clausen, rektor på Paderup Gymnasium. Den nye linje består af fagene: Engelsk (A) - Samfundsdag (B) - Matematik (B). Linjen er også blevet populær på Paderup Gymnasium, det kan ses i de kommende 1.g’eres linjevalg. De fleste af 1.g-ansøgerne har nemlig valgt den nye studieretning. En sandsynlig grund til linjens popularitet er, at den åbner flere døre på videregående uddannelser.
Mediefagstudieretning skal have matematik (B)
Rektor og ledelsen på Paderup Gymnasium havde også i sinde at lave en anden studieretning om. Det er studieretningen: Engelsk (A) - Samfundsfag (B) - Mediefag (B), som der var tale om. Problemet ved denne studieretning er, at eleverne som vælger den, kun får matematik på C-niveau. Dette giver netop ikke adgang til nær så bredt et udvalg af videregående uddannelser, da mange af uddannelserne nemlig kræver matematik på B-niveau. Rektor mener heller ikke, at studieretningen kan realiseres, som den ser ud i dag. Han mener, at flere elever skal have Matematik (B), og at flere ovenikøbet skal have Matematik (A). Ledelsen kom i samarbejde med Rektor frem til at det var en god ide, men at studieretningen ikke skal laves om til det nye skoleår.
Det er ikke kun på Paderup Gymnasium, der har været snak om mediefagsstudieretningen. Der har også været snak i undervisningsministeriet, da de, som Allan Friis Clausen, mener at flere elever skal have matematik (B). Da Christine Antorini i efteråret var på besøg på Paderup Gymnasium, gav hun også udtryk for at undervisningsministeriet gerne ville have flere elever med matematik (B) og også gerne flere med A-niveau.
Indtil videre kommer den nye studieretning med Engelsk (A) - Samfundsfag (B) - Matematik (B) til Paderup mens den “gamle” mediefagsstudiereting foreløbig ikke bliver lavet om.
Studenterkørsel aflyst landet over
Flere kommende studenter har i år haft problemer med at skaffe studenterkørsel.
Politiet kræver, at vognene skal have et kontrolapparat.
Kommende student, Katarina F. Jensen, og vognmand, Allan Pedersen, er meget utilfredse med dette krav.
Et udpluk af de veteranlastbiler, der har krav om at installere kontrolapparat fra Lundemøllens Studenterkørsel.
(Kilde: Lundemøllens Studenterkørsel)
En mandag aften får Katarina fra 3.b på Roskilde Katedral en lang mail fra deres vognmand om, at deres studenterkørsel er blevet aflyst på grund af opstramning af regler. Det fik frustrationen til at vokse blandt eleverne, som nu måtte finde noget nyt at køre i. Det er nemlig svært bare at finde noget nyt, når der i klassen er en, der har muskelsvind. Katarina går aktivt ind i kampen om at bevare studenterkørsel.
Ulovlig studenterkørsel gennem 11 år
EU lavede tilbage i år 2004 en regel, der kræver, at alle veteranbiler, der kører studenterkørsel, skal have et kontrolapparat. Kontrolapparatet tjekker, at chaufføren kun kører 11 timer ad gangen. Politiet har siden 2004 fortolket denne lov, som om man godt må køre. Politiet har dog i år valgt ikke at fortolke den sådan. Alle veteranbiler skal nu have installeret kontrolapparatet til en stk. pris på 20.000 kr.
Dette er noget, der undrer Katarina og de mange vognmænd, der nu må aflyse kørsler landet over. Katarina udtaler: ”Det skal dog siges, at dette på ingen måde handler om sikkerhed, hvilket egentlig var planen”. Hun mener, at hele sagen i sidste ende handler om penge. Vognmanden måtte nemlig godt køre 3.b, hvis han ikke fik betaling for det.
Allan Pedersen, der er ejer af Lundemøllens Studenterkørsel og 23 veteranbiler, har tilbagebetalt 8 klasser i alt, hvilket betyder, at firmaet har mistet en betydelig indtægt. Ligesom Katarina går de med i kampen om at bevare veteranbilerne, som de er. De investerer derfor ikke i kontrolapparaterne. ”Omkostningerne er helt ude af proportioner for, at vi kører studenter 2 dage om året”, udtaler Allan Pedersen.
Studenterkørslen er reddet
Katarinas klasse og andre kommende studenter kan heldigvis nøjes med at fokusere på eksamen til sommer. Politiet har nemlig besluttet at vente til efter 1. august med at håndhæve EU-reglerne. Rigspolitiet har godt kunnet se vanskelighederne i forhold til den korte tid, der er til studenterafslutningen, udtaler de i en pressemeddelelse.
Hvad blev der af Firkløverbørnene?
Det må undre de fleste, hvad der egentlig skete med Firkløverskolen, efter Paderup Gymnasium overtog deres gamle lokaler. Det var begrænset, hvor meget man faktisk hørte til naboerne på Apollovej 64, og de færreste ved egentlig, hvem de er, hvorfor gymnasiet tog deres lokaler og hvor de er nu.
Foto: Google Streetview
Problemer med at finde nye lokaler
Firkløverskolen har boet ved siden af Paderup Gymnasium i mange år, men det måtte komme til en ende i juli 2014. Det, som mange ikke ved, er at Paderup Gymnasium faktisk ikke tog deres lokaler, men blot opsagde deres lejekontrakt. Firkløverskolen har nemlig boet til leje hos gymnasiet, og grundet
gymnasiets stigende elevtal måtte de
altså flytte. På grund af de ca. 150 firkløverelevers forskellige behov har det været svært at finde nye lokaler til skolens ungdomsafdeling. Byrådet havde mandag d. 17. februar 2014 et møde, hvor det blev fastlagt, at firkløverskolens afdeling i Paderup skulle flyttes til Søren Møllers Gade 2A. Deres nye lejemål til 900.000 kr om året er dog en del dyrere, end det gymnasiet tilbød. Deres nye lejemål trådte i kraft d. 1. juli 2014, og det varer til d. 30. juni 2016.
Ville have ønsket tidligere og tættere dialog
Souschef på Firkløverskolens afdeling i Søren Møllersgade, Torben Sand, har stor forståelse for, at gymnasiet i Paderup havde brug for mere plads. Han ville dog have ønsket, at gymnasiet og Firkløverskolen havde haft en tidligere og tættere dialog, så det ikke var kommet så pludseligt for dem, at de skulle flytte ud. De nye lokaler er dog store og med masser af plads: “Flytningen gik bedre end forventet, vi er glade for de nye lokaler, og eleverne har modtaget den nye skole rigtig flot,” fortæller Torben Sand. Randers Kommune har reserveret Rytterskolen til Firkløverskolens afdeling i Randers og Jebjerg: “Vi flytter derud engang i løbet af 2016. Det ser vi også frem til. Nogle vil gerne blive tæt på byen, andre vil gerne ud af byen på en moderne skole,” fortæller en glad og tilfreds Torben Sand.
Et helhedstilbud til unge med udviklingsforstyrrelser
Firkløverskolen er en kommunal folkeskole for elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF), ADHD og lignende udviklingsforstyrrelser. Firkløverskolen er et helhedstilbud med en skoledel og et socialpædagogisk fritidstilbud. En del af Firkløverskolen har som bekendt ligget på Apollovej 64, lige klods op ad Paderup Gymnasium. Randers Kommune driver skolen, men der optages også elever fra andre kommuner. Udover afdelingen der har været i Paderup (7.-10. klasse), findes der også en afdeling i Jebjerg (0.-6. klasse) og en afdeling i Mørke (0.-10. klasse).
2.I imponerer i SamfundsCup
2.I meldte sig til SamfundsCup i håbet om at lære og blive bedre til samfundsfag. De er gået videre i konkurrencen, og onsdag d. 6. maj skal de ind på Christiansborg og forsøge at vinde konkurrencen. De bliver bedømt af ret prominente navne; Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance og tidligere innovationsdirektør, Morten Christensen, fra ugebrevet Mandag Morgen.
En tidssluger
Det hele startede med en lærers ambition. Mikael Mouritzen foreslog sine elever at deltage i konkurrencen SamfundsCup, 40 skoler, 80 samfundsfags-klasser og over 2400 elever fra hele landet deltog i SamfundsCup i skoleåret 2013-2014. Den var eleverne med på, ikke mindst fordi præmien på 10.000 lød fristende. Hurtigt lå der en ide på bordet, det skulle handle om at indvandrere og efterkommere af disse skulle have bedre muligheder for at skabe relationer til danskere. ”Del Din Tid” navngav de projektet. Det lå også hurtigt klar for klassen, at hvis de skulle vinde, så ville det kræve meget tid og arbejdsomhed. Sarah Houlberg Sørensen, som er en af de der har fremlagt projektet ved den midtjyske finale udtaler således: ”Vi troede ikke, at det ville kræve så hårdt arbejde. Men det er en konkurrence, og vi har sammenlagt brugt virkelig mange timer udenfor skoletiden.”
Interviews hjælper 2.I
Desuden har klassen forsøgt at søge kontakter. De har blandt andet kontaktet Kasper Fuhr, som er formand for socialudvalget i Randers Kommune. Hele projektet drejer sig om en skrivelse til Socialudvalget i Randers, hvor de foreslår et samarbejde mellem Socialudvalget og deres eget projekt, ”Del Din Tid”. De har sågar været ude at snakke med deres målgruppe, indvandrerne. Af de interviews fremkom det for klassen at det for indvandrerne er sværere, end man tror at omstille sig til et nyt land. De har derfor i deres notat, det dokument de har sendt til arrangørerne, sat fokus på de områder, hvor indvandrerne har udtrykt, at de har problemer.
Nu skal det fuldføres
Onsdag d. 6. maj skal bedriften fuldføres. Der skal klassen ind på Christiansborg og kæmpe mod de sidste 6 grupper. De glæder sig utroligt meget til at have muligheden for at vinde konkurrencen og dermed de 10.000 kr. ” Vi nægter at gå herfra med følelsen af, at vi ikke gjorde det bedste, vi kunne. Så nu gælder det, og vi er klar.” sådan siger en kampklar Sarah Houlberg Sørensen, som personligt vil gøre sit ypperste for at vinde SamfundsCup. Klassen er tydeligvis indstillet på at give de 6 modstandere baghjul og forhåbentlig imponere Johanne Schmidt-Nielsen, Joachim B. Olsen og Morten Christensen. Pernille Nyvang Andersen fra 2.J svarer efter et stykke tids overvejelse på spørgsmålet om, hvorvidt hun er stolt af at gå på årgang med sådan en vinderklasse: ”Jeg synes da det er rigtig fedt for dem, men det sætter også lidt pres på vores skuldre.” siger hun med et glimt i øjet. Til sidst afslutter hun med: ”Jeg krydser fingre og tæer for dem, og jeg ønsker dem held og lykke”.
Af: Rasmus Frederiksen
.
Af Kathrine Frandsen
Af Anne Nyegaard Dahl Petersen
Af: Sarah Sølvsten
Nyvangsskolen jævnes med jorden
Lukningen af endnu en skole i Randers Kommune har gjort, at adskillige lærere bliver forflyttet til nye jobs. Spørgsmålet er: hvad skal der ske med de flere hundrede elever?
Skrevet af Mia Kærup Neumann.
I Randers Nordby ligger en ud af de fem skoler, som er blevet bestemt til at lukke efter sommerferien i 2015. Lukningen af skolerne har skabt en kæmpe debat mellem de mange ansatte og byrådet i Randers. Byrådet står bag hele processen af lukningen af de mange skoler.
Lærere og elever bliver forflyttet
Hvad der videre ud i fremtiden skal ske med de mange ansatte og eleverne har byrådsmedlem, Michael Mouritsen, forsøgt at udtale sig om: ”Først skal I være klar over, at det jo er en lang proces der har kørt, det startede helt tilbage for syv år siden faktisk.” siger Mouritsen. Byrådet satte sig altså ned for 7 år siden og gik i gang med at diskutere hvilken form for skole og skole struktur, som Randers gerne skulle kunne repræsentere fremover.
”Vi har for få børn i forhold til, hvor mange skoler vi har i Randers på nuværende tidspunkt”
Mouritsen begrunder byrådets handlinger med det alt for lave antal af elever i forhold til det for store antal skoler: ”Vi har for få børn i forhold til, hvor mange skoler vi har i Randers på nuværende tidspunkt.”
Nyvangsskolen er vurderet til at være i dårligere bygningsmæssig stand end mange af de andre skoler i Randers, og derfor er den en af de udvalgte skoler.
Meningen med at lukke disse fem skoler er, at der skal skabes mere plads til fremtidige projekter i Randers - men hvad skal der så ske med eleverne og lærerne? ”Planen er, at vi laver skoler for 0.-6. klasse og skoler for 7.-9. klasse.” siger Michael Mouritsen.
En af dem som er utilfredse med skolelukningen, er SFO-lederen Pia Larsen: ”Det betyder, at jeg har fået en anden stilling i Randers kommune, men jeg kan ikke fortsætte som SFO-leder længere. Det er rigtig trist for os ansatte, at vi ikke længere kan være i vores vante trygge rammer”.
Fremtidens plejehjem
Byrådsmedlem Michael Mouritsen hævder, at et råd bestående af venstre, socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mandag den 20. april fastgjorde, at den gamle Nyvangsskole i fremtiden skal bygges om til det, man kalder ”fremtidens plejehjem”. Mouritsen siger: ”Skolen bliver jævnet med jorden. Så skal der bygges det, vi kalder fremtidens plejehjem, og så er min forhåbning også, at vi også i den forbindelse får bygget en børnehave”. Han fastslår også, at alle lærere er sikret sig jobs, så på den måde vil det ikke skade de ansatte.
Nye visioner til Paderup Gymnasium gennem samarbejde mellem elever og lærere
”Plads til den du er, blik for den du kan blive.” Det er de berømte ord, der lige nu repræsenterer Paderup Gymnasium. Både lærerne og eleverne på gymnasiet er fulde af gode ideer og klar til at gøre Paderup Gymnasium til det bedste at være.
Skrevet af: Camilla Mørch
Det er vigtigt at give skolen en vision
På Paderup Gymnasium havde man d. 16. marts en såkaldt ”visionsdag”, hvor alle lærere og elever på Paderup Gymnasium kom med forslag til, hvordan gymnasiets vision skal se ud om 5 år. Der blev blandt andet lavet mange flotte posters med forslag til Paderup Gymnasiums nye vision.
Allan Friis Clausen, som er rektor på Paderup Gymnasium fortæller: ”Vi er i gang med at formulere en vision frem mod 2020. Hvor er det, Paderup Gymnasium skal bevæge sig hen ad, og hvad skal vi særligt lægge vægt på, både indadtil og udadtil? Visionen skal også på en eller anden måde brande gymnasiet.”
Faglighed, kreativitet og tryghed er skolens værdier. Allan Friis Clausen fortæller, at værdierne er abstrakte og ikke fortæller noget konkret. Derfor er det vigtigt at give skolen en vision. ”Få begreber skal gerne fortælle meget om en skole,” fortæller Allen Friis Clausen.
”Visionen skulle gerne virke som et inspirerede statement. Hvem er vi, og hvordan vil vi gerne være med?”
Uenighed mellem lærere og elever
Alle ideerne skal nu samles til en fælles vision. Her skal vicerektor Morten Schytte Caspersen, rektor Allan Friis Clausen og de to elevråds formænd på skolen prøve at samle alle ideerne. Herefter skal rektoren og vicerektoren sætte sig ned og lave det første bud på gymnasiets vision.
Der var dog stadig en smule uenighed mellem eleverne og lærerne, om hvem der skal ændre sin adfærd eller undervisning. Lærerne mener f.eks. at de giver en god undervisning, og at eleverne bare skal arrangere sig mere i den daglige undervisning. Eleverne mener, at det er lærernes ansvar, at gøre undervisningen sjovere og mere lærerig.
Den nye visions betydning
Allan Friis Clausen er sikker på, at visionen får en stor betydning for Paderup Gymnasium. Han fortæller, at hvis han selv sætter sig ned og finder på en vision, vil den bare ligge i skuffen og blive glemt. ”Vedholdenhed er vigtigt, nemlig at man bringer visionen i spil ved talrige lejligheder. Det kunne f.eks. være, hvis jeg til en fredagssamling kommer med et hint til visionen. Det kunne også være, når jeg skal byde de nye elever velkommen på skolen. Min tale tager udgangspunkt og er inspireret af visionen.”
Et kæmpe puslespil der skal gå op
Der er nu blevet holdt møder, hvor rektor og vicerektor har fået nogle inputs udefra til at gøre visionen bedre. Der er blevet lagt en bund, som nu skal bygges op. Samtidig har skolen fået arrangeret, at et firma skal gøre skolens hjemmeside bedre. Hjemmesiden skal afspejle skolens vision, og hjemmesiden skal stå klar d. 1. oktober. Derfor håber rektor på, at ”bagmændene” bag hjemmesiden kan få et ordenligt indblik i visionen i løbet af maj. Dette afhænger af, hvor langt bestyrelsen er kommet og hvor gode, de synes forslagene er. Det er et kæmpe puslespil, som skal gå op, og der er mange mennesker, der skal finde en fælles løsning. Det tager tid, men man håber på, at visionen er klar d. 17. juni 2015, men det er i sidste ende bestyrelsen, der sidder med den endelige afgørelse.
”Få begreber skal gerne fortælle meget om en skole”
