Cecilie Juul
Kulturredaktør
Vi unge i dag har vores helt egen måde at sige tingene på. Vi er selvstændige, og ingen skal lægge ord i vores mund uden, at vi har prøvesmagt dem først. Men er de unges sprog som den lille synkende skude, der kun venter på hjælp fra et større og mere erfaren skib, eller er det en yacht, der bare cruiser derudad.
Lad det være sagt med det samme ingen unge mennesker har rede penge med, når de for eksempel skal på shopping. Du kender det sikkert godt. Du står i kø til et loppemarked med dine veninder, og pludselig går det op for dig, at du har glemt at få kontanter med. Den situation opstod for mig forleden. Derfor måtte jeg låne penge af min veninde, og sagde til hende: ”Jeg mobilepayer dig lige”. Derefter tænkte jeg: ”Har jeg lige brugt et navneord som et udsagnsord”?
Det danske sprog bliver mere og mere løst, eller afslappet om man vil. Vi er ligeglade med, at et navneord pludselig er blevet inddraget i en sætning som et udsagnsord. Det vigtigste er, at vi kan kommunikere og forstå hinanden.
Sidst i 1940’erne stoppede vi med at skrive alle navneord med et stort forbogstav. Sidst i 1970’erne stoppede vi med at være Des med ganske almindelige mennesker, vi i større eller mindre grad kendte. Vi er blevet mere fleksible i vores sprog. En vending som ”fordi at” er endda blevet tilladt at benytte.
Men i takt med at vores sprogbrug ændrer sig, sker der også noget med vores valg af ord. Vi bander mere og mere, og bruger flere skældsord end nogensinde før.
Men mister vi ikke en del troværdighed, når man taler grimt som nogen unge gør?
Den ældre generation siger: ”Ja, sådan er ungdommen”, muligvis har de ret, men har de ret, er kun af den simple grund, at verden har ændret sig - og gudskelov for det. Tænk hvis tiden stod stille.
Gennem tiden har vi fået radio, fjernsyn, bil, flyvemaskiner og vi kvinder er kommet på arbejdsmarkedet, men der stoppede fremskridtet ikke – tværtimod. Det fortsætter og det vil det altid gøre. Det samme gælder for det danske sprog. Det udvikler sig og følger med tiden. Talte vi alle på samme mekaniske måde, ville kedsomheden ingen ende tag.
På Paderup Gymnasium holder vi som regel en pæn tone overfor hinanden. Selvfølgelig kan bølgerne gå højt i enkelte klasselokaler, men aldrig mere end at det ender med, at vi ser på hinanden efterfølgende med et lille smil på læben.På den anden side er det dermed ikke sagt, at vi på Paderup Gymnasium er små engle, men hvem er det. Det vigtige for os er, at der er plads til forskelligheder både i vores personlighed og i vores sprog. Plads til den du er, blik for den du kan blive.
PR-foto fra Berlingske
Af Anders Lund Stensgaard og Siw Lykkebo Jacobsen.
Breaking Bad - fra ubetydelig gymnasielærer til eftertragtet narkokonge
AMC serien Breaking bad omhandler en gymnasielærer og forstadsfars udvikling fra det kedelige hverdagsliv, til toppen af det største narko-imperium i New Mexico.
Walter White er på overfladen en ganske almindelig mand. Men da han under en narkorazzia, med hans svoger, Hank Schrader, møder en gammel kending tager hans liv straks en uventet drejning.
Walter som hele sit liv har ageret som gymnasielærer opdager i en svær tid, præget af familieforøgelse og en generelt ensidig hverdag, at han har uhelbredelig lungekræft. Med en kone der er hjemmegående, en søn der lider af cerebral parese og et job som han hele tiden har været for overkvalificeret til, søger han at få det bedste ud af den tid han har tilbage.
I et desperat forsøg på fortsat at sikre sin familie økonomisk, den dag han er væk, tager han sine kemiske kompetencer til helt nye højder.
I samarbejde med den dumdristige og forhenværende elev, Jesse Pinkman, udforsker og afprøver de to ikke kun branchen for chrystalmeth - men også hinandens grænser. De to kæmper sammen på godt og ondt for at få udbredt deres produkt og være de regerende narkobaroner.
I talrige forsøg på at udvide forretningen indgår de to adskille alliancer med stærke, og somme tider farlige, personligheder på tværs af landets grænser.
Walter White gennemgår fra starten, hvor han som kedelig familiefar som er træt af dagligdagens evindelige trummerum, til hans vej mod et af de største narko-imperier, en meget interessant udvikling.
Walter White er en af tv’s mest interessante, anderledes og markante antihelte nogensinde. Ikke alene fremstår Walter som person ikke just som en helt, men fra at begå sig fra kemilærer til en af narkoscenens største, gør han et væsentlig skridt, og en ufattelig spændende udvikling følger.
Men vil Walters ihærdige svoger sætte en stopper for ham, eller kan han undgå at fælden klapper, i det sidste forsøg på at redde sin familie?
Alt i alt er Breaking Bad et stykke filmhistorie man bør se, og hvis man ikke har fået nok efter det, er spin-of serien ”Better Call Saul” netop udkommet.
Læseferie-serie
Det er ikke første gang, at paderne har været ude i verden, og er vendt hjem med priser, trofæer og rosende ord. Selvhjælp Randers har afholdt en reklamespotskonkurrence, hvor mediefagselever i hele Randers havde mulighed for at deltage.
Af Michala Louise Nørgaard Hansen og Maria Brandt Jensen
Paderup Gymnasium, 2J
2.g elever fra Paderup Gymnasium havde i et AT forløb om innovation, fået stillet en opgave fra lærerne. De skulle lave et reklamespot på 16 sekunder til Selvhjælp Randers’ konkurrence. Dommere fra Randers og omegn havde til opgave at tildele de tilmeldte grupper en første-, anden- og tredjeplads samt publikumsprisen. Hvis man vandt førstepladsen, ville man få vist sit reklamespot i biografen i en periode på 14 dage. Kravene til reklamespottet var blandt andet at reklamespottet kun måtte vare 16 sek., og dette var noget. eleverne synes var en udfordring, eftersom det var første gang, at de skulle prøve det.
“Det var meget svært…”
Annemette Nyvang Pedersen som er elev på Paderup Gymnasium, og vandt førstepladsen med resten af sin gruppe, siger blandt andet, at det var noget af en udfordring: “Det var meget svært at få det til at vare 16 sekunder, især når man skulle fortælle et budskab om, hvad Selvhjælp Randers er, hvad de tilbyder, hvem der kan få hjælp og fange de unges opmærksomhed”.
Eleverne på innovationsholdet tog udfordringen op, og lavede på under en uge syv reklamespots til konkurrencen. Udover de syv grupper fra Paderup Gymnasium var der en anden gruppe unge fra Randers produktionsskole, som også var med i konkurrencen. Paderup eleverne endte med at vinde både første og anden pladserne. Men var det noget, de ville have været med til i deres fritid? Annemette siger, at det måske ikke var noget, hun ville have gjort i sin fritid, eftersom der ikke var nok info omkring selve konkurrencen. Det var måske også en af grundende til, at syv ud og otte af de tilmeldte grupper var fra Paderup Gymnasium. Der var simpelthen ikke nok info omkring konkurrencen. Udover dette mener Annemette, at arrangementet var et fint arrangement, da de fik afsluttet det hele i biografen.
Annemette Nyvang Pedersen, fra 2i, sammen med sin vinder gruppe fra Paderup Gymnasium, står stolt og viser deres fine pokal og diplom frem.
Billede taget af: Miriam Leegaard Jacobsen
Mediefag er livet
En beretning om livet som mediefagselev…
Mediefag er mange ting. Der teori, der er praksis – og så er det alt der imellem. Den uerfarende og uvidende elev ville typisk anklage mediefaget som værende nemt og useriøst, men det er ikke tilfældet. Mediefag er et fag på fod med alle andre. Der er tonsvis af svære begreber at huske, der er modeller, der er genrer og sådan fortsætter det.
Mediefaget er både kunst og indsigt. Kunst i al dens æstetik og opbygning og indsigt i den verden mediet forsøger at skildrer.
Undervisningen består som sagt af to bærende elementer; Teori og praksis. Teori foregår som i alle andre fag på klassen i form af gennemgang på tavlen men ligeledes som analysearbejde i grupper. Alt sammen kedeligt ville man umiddelbart tænke. Men nej! Forskellen er at vi analyserer enten film, serier eller korte klip. Med vores mediefagsbriller på dykker vi gang på gang dybere og dybere ned – i takt med at vores erfaring og kendskab bliver større. I et hav af lyd, sekvenser, scener og andet mediefagligt svømmer vi rundt, og forsøger at finde hoved og hale i sammensætningen af specifikke scener. Alt sammen for at danne os et overblik og en forståelse for tankerne bag.
I praksis tager vi brug af alt hvad vi har lært, og forsøger at konstruere vores egne film. Vi rejser mellem genrer, teknikker og undersøger effekterne deraf undervejs. Til sidst når vi alle sidder tilbage med et færdig produkt, deler vi dem yderligere med hinanden, og udveksler nye erfaringer på tværs af holdet.
På Paderup gymnasium har vi også noget ekstra fedt i form af vores årlige filmfestival. Vores egen lille oscar uddeling. Det er langt federe at sidde og se sin egen produktion eller venners produktion og være med i overvejelserne til de helt store priser. End blot at sidde bag skærmen til den årlige oscar-uddeling hvor det alligevel er verdens bedste inden for filmbranchen hvert år.
Film og TV er en branche, der vokser med lynende hast. De fleste mennesker har en yndlingsserie eller en yndlingsfilm og måske endda begge dele. Mediefaget bruges ikke kun i skolen. Når man sidder derhjemme, og ser en serie eller en film, vil man også straks opdage, at man har langt større forståelse for brugen af diverse virkemidler og æstetiske indspark.
Med andre ord er mediefag ikke blot et fagligt dannende fag, det er også alment dannende. Fordi man får en langt større forståelse for film og tv, og derved har lettere ved at forstå det hele.
Af: Siw Lykkebo Jacobsen og Anders Lund Stensgaard
Paderup elever gør det igen
Det nye Paderup Gymnasium
Paderup Gymnasium er i konstant forandring, men her på det sidste har I måske lagt mærke til flere nystartede projekter rundt omkring på skolen. Der sker flere forskellige ting, blandt andet er der kommet nye innovative tiltag. Et af projekterne er et vægmaleri i 1.g hjemstavnen, som vi vil se nærmere på.
Foto af det igangværende vægmaleri projekt 1.g hjemstavn
Fotograf: Michala Louise Nørgaard Hansen
Væggen i 1.g hjemstavn bliver i denne tid prydet med nye malerier. De gamle outdatede malerier bliver skiftet ud med nye updatede malerier. Det er igen elever fra gymnasiet, som får lov til at sætte deres præg på skolens vægge. Det er ene og alene eleverne, der er blevet enige, om hvad der skal op på væggen. Hvilket gør hjemstavnen mere personlig. De gamle malerier man ser rundt omkring i skolens hjemstavne, stammer helt tilbage fra slutningen af 80’erne. Man kan vidst roligt sige, at det var tiltrængt. Det er billedkunst lærer Kirsten Abildgaard, der har æren af at få sine elever til at male væggen.
Vi har snakket med Ablidgaard, der indtil videre er mere end tilfreds med sine elevers udøvelse på væggen: ’’Jeg er altid tilfreds, med det mine elever har lavet, så længe de har gjort deres bedste, så kan jeg jo ikke forvente mere.’’ Siger Abildgaard med et smil på læben.
Vi har også snakket med nogle af eleverne, der er med i projektet.
De er rigtig glade for, at kunne være med til at sætte sit præg på skolen. Eleverne synes, at det er et mega fedt projekt, til trods for at kunst ikke nødvendigvis er deres største interesse.
De forklarede også, hvad det helt konkret var de stod og malede: ’’Vi maler årstiderne blandet med studieretningerne. Her er vi for eksempel ved at male et træ, med valgplakater på for at vise, at vi er en samfundsfaglig klasse.’’
Det bliver dejligt at få forfrisket hjemstavnene, vi glæder os til at se det færdige resultat.
Af Maria Brandt Jensen og Michala Louise Nørgaard Hansen
Paderup Gymnasium 2.J
Teaterstykket ”håndværkerne” går lige i lattermusklerne.
Af Emma Bach og Amalie Ebdrup
FAKTA
Teatergruppen De Skrå Brædder kommer med deres egen udgave af Line Knutzons ironiske, sjove komedie ”Håndværkerne” på Randers EgnsTeater.
Rollerne er byttet rundt, så det der var skrevet til kvinderne af Line Knutzon, bliver i forestillingen spillet af mændene. Det er et forsøg på at fremstille et kønsbillede mellem mænd og kvinder.
Forestillingen har kørt på følgende tidspunkter:
28. april kl. 19.00
29. april kl. 19.00
30. april kl. 19.00
2. maj kl. 19.00
En gruppe unge kreative skurespillere deriblandt fire fra Paden er rykket sammen om teaterstykket ”Håndværkere”.
Birgitte Alme er hovedet bag det omfortolkede, humoristiske og sarkastiske stykke.
Man bliver draget helt ind i rollerne, som var man med i stykket. Der er let til latter gennem hele forestillingen.
Problemstillingerne i den er relateret til unge - det at flytte sammen, skænderier og de kærlige øjeblikke. Under stykket bliver man revet med, da det er aktuelle problemer de håndterer. De gør problemerne ironiske, for at belyse hvor tåbelige problemerne egentlig er. De gamle roller hvor det tidligere var kvinderne, der var feminine og havde styr på alt det huslige, er det nu mere ligeligt fordelt.
At gå i teateret er en stor aktivitet blandt ældre. Formålet for teatergruppen De Skrå Brædder er at åbne synet for de unge og give dem lyst til at gå i teateret. I dette tilfælde kan vi klart bekræfte, at det var en succes!
Vi gik med en god fornemmelse samt et godt humør, fordi vi følte det gik godt. Det var et humoristisk og glad stykke, som gjorde man fik let til latter. Man sidder som publikum og er ved at springe af grin. Det var hyggeligt, og man kunne sætte sig ind i nogle af de situationer som hovedpersonerne stod i.
Det var en øjenåbner for os, at det pludselig var en sjov, spændende og god oplevelse at gå i teateret.
"Håndværkerne"
Foto: Randers EgnsTeater
KULTURKLUMME: Tal ordentligt - eller hvad???
Galla 2015 en kæmpe succes
Billedet viser et uddrag af 3.J smukke piger til dette år galla
Fotograf: Christoffer Fryd
Fantastisk planlægning og initiativ var nogle af byggestenene til dette års vellykkede galla. Men var dette det eneste der gjorde at årets galla blev fejlfrit?
Af: Nicoline Bak Holvad
208 forventningsfulde 3.g’er mødte fredag den 10. april op i deres stiveste puds til dette års galla. Aftenen var præget af smukke lange kjole og elegante jakkesæt. Men bag dette smukke set up lå flere måneders hårdt arbejde.
Planlægnings og økonomi ansvarlig, Katrine Tvilum Jungersen udtaler: ” Vi har brugt meget tid på det, og specielt den sidste uge arbejde vi ekstra hårdt på at nå alting. Torsdag og fredag arbejde vi efter skole og fredag hele skoledagen for at gøre klar og pynte op. ”
Hele galla udvalgt har perioden op til selve galla aftenen, krævet enormt meget arbejde. I interviewet til avisen lægger Katrine Jungersen stor vægt på arbejdet som 1.K lavede på galla aftenen. Klassen var ”ansat” til at servere, rydde op og generel sørge for, at aftenen forløb planmæssig. Som belønning for deres store arbejde fik klassen 2000kr til deres studetur. Galla udvalget havde i år valgt at ”ansætte” en hel klasse, hvorimod de sidste år kun havde 9 elever. Så der var hele tiden en hånd fri til at hjælpe.
Godt team og samarbejde
Byggestene til den store succes i år var samarbejde og god forberedelse. Galla udvalget havde på forhånd delt alle ind i hold, så de ikke selv skulle stå med alle poster på selve aftenen. Et skarpt planlagt program med punkter ned til mindste detalje søgere for, at både hjælpere og gæster hele aftenen var orienteret.
”Les lanciers gjorde aftenen til noget mindeværdigt. Vi fik i år lov til at danse to gange. ”
Galla 2015 var helt specielt i forhold til alle andre år. For første gang på Paderup Gymnasium blev les lanciers, danset to gange. Dette valg blev truffet pga. for mange elever og forældre. Men det gjorde bestemt ikke oplevelsen dårligere. Katrine Tvilum Jungersen udtaler: ”Les lanciers gjorde aftenen til noget mindeværdigt. Vi fik i år lov til at danse to gange. ”
Hun fortæller også, at man faktisk glædede sig endnu mere anden gang, man skulle danse trods for høj temperatur og smertende fødder.
Alt i alt var både gallaudvalget, skolenselever og forældre yderst tilfreds med aftenen.
Af Nicoline Holvad
